|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Hanseaterne og de mange HansabyerHanseaterne - (østersøtyskere) opnår i 1300-tallet en dominerende stilling i Nordens varebytte med omverdenen via de mange Hansabyer. Hanseforbundetvar en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund. StecknitzkanalenHamborg fik i 1398 skabt og åbnet en af de ældste skibskanaler i Europa der forbinder floden Trave med Elben i den tyske delstat Schleswig-Holstein, Den 11 km lange kanal løber fra Trave til Delvenau ved Möllner See hvorfra floden Stecknitz har forbindelse med Elben ved Lauenburg. Den var 7,5 m bred og kun 85 cm dyb. For at overvinde højdeforskellene måtte man anlægge 13 sluser. En pramEn pram er et fladbundet fartøj til transport af varer over vand. Prammen er meget fladbundet og meget bred i forhold til sin længde. Prammen blev skuppet frem ved at bruge stager - som folk ombord stak ned i vandet og så skuppede skibet frem ad med, ved samtidig at gå langs siden af prammen. Prammen kunne også trækkes af enten mennesker eller af trækdyr som bevægede sig ad en sti langs bredden. Disse stier kaldes pramstier - som stadigvæk findes nogle steder f.eks. langs Gudenåen, hvor der gennem århundrede var en meget stor trafik af varer. Prammene blev brugt langs åer, floder og kanaler - hvor der ikke var for meget strøm. Var der store afstande som prammen sejlede på - boede pramdragerne og familien på selve prammen. Den moderne pram sejler fortsat på floder og kanaler i Europa, nu med dieselmotorer der har afløst muskelkraften. Stort netværkDer var omkring 70 byer, der var aktive medlemmer, men herudover var ca. 100 byer passive medlemmer uden beslutningsret. Gennem forbedrede forretningsmetoder og ikke mindst på grund af udviklingen af koggen, se billede her, en ny skibstype, med en betydelig bedre lasteevne, opstod et stort opsving i handlen, som hanseaterne fuldstændig dominerede. Det var købmændene, der var medlemmer af Hanseforbundet, og de mødtes efter år 1356 jævnligt ved de såkaldte Hansedage, som oftest blev holdt i Lübeck, men man oprettede også kontorer i London, Brügge, Bergen og Novgorod.
De preussiske hansestædervar navnet på en gruppe byer i Hanseforbundet. Gruppen bestod af blandt andet af Gdansk, Königsberg (nu Kaliningrad) og Breslau.UmmelandsfarereOmkring 1400 begyndte de såkaldte Ummelandsfarere, hovedsageligt nederlandske (hollandske), og engelske købmænd, at sejle nord om Skagen, og brød derved Lübeck's monopol på østersøhandlen. Hansaen opløsesI 1669 afholdt de byer, der var blevet i Hanseforbundet, Lübeck, Hamburg, Bremen, Danzig, Rostock, Braunschweig, Hildesheim, Osnabrück og Köln den sidste hansedag hvor de samledes og opløste dermed Hansaen. Mere information om handel og bankvæsen etc. i Europa>> Læs om bankvæsen i middelalderen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Side er ajourført
© MiddelalderInfo 2011 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster: Web-Com
|
||||||||||||||||||||||||||||||||